2K Kviste og Karnappers ovenlysvinduer er produceret med afsæt i vores filosofi om fantastisk håndværk, der er produceret med respekt for bygningen og løfter dens funktion og finesse.
Vores ovenlysvinduer er produceret med afsæt i stor erfaring fra kvistproduktion og -montage. Herfra har vi overført principperne om ensartet høj kvalitet samt hurtig montage på pladsen, til de enkelte ovenlyselementer.
Udviklingen af elementet startede i 2003 og blev præsenteret på Byggerimessen i Fredericia året efter. I forhold til tidligere produkter er løsningen udviklet med holdbarhed for øje, samt anvendelse af uorganiske materialer med maksimal isoleringsevne – uden kanter hvor vandet skal over, altså som en glat flade i glas. Flere af de aktører, der producerer ovenlysvinduer, har efterfølgende hævet kvaliteten af deres produkter ved anvendelse af netop denne innovative kvalitetsløsning, der kendetegner 2K Kviste og Karnappers høje standarder.